“Nytænkningen og det gennemarbejdede kvalitetsprodukt Piximakey peger kreativ læring i en ny og spændende retning. Jeg tror, Piximakey vil kunne gøre sig rigtig godt og klæde den danske grundskole”, udtaler Kasper og fortsætter: “Den vigtigste årsag til, at jeg har valgt at kaste både kræfter og penge ind i det her spændende projekt, er de uendeligt mange muligheder for læring, der åbnes op for, når digitale og analoge læringsprocesser møder hænderne på både børn og voksne”.
Efter en succesfuld kampagne på den amerikanske crowdfunding platform Kickstarter, er Spilværk godt på vej ud i den store verden med Piximakey – men først skal der leveres produkter til en lang række skoler og dagtilbud i de danske kommuner. “Vi er meget glade for, at Kasper har valgt at gå om bord i Spilværk og hjælpe med at få Piximakeyprojektet ud over rampen.
Kasper er i vores øjne en af dansk EdTech´s helt store pionérer og kan bidrage til vores udvikling på rigtigt mange niveauer. Vi er selvfølgelig også stolte over, at en kapacitet som Kasper genkender potentialet i produktet og har valgt at investere i udviklingen af Spilværk”, udtaler Direktør Magdi Engelstoft el-Toukhy og fortsætter: “2021 bliver forhåbentligt året, hvor vi vender tilbage til en mere almindelig skolevirkelighed.
Vi glæder os meget til at kunne tilbyde skolerne og ikke mindst dagtilbuddene i landets kommuner en ny mulighed for at udnytte de teknologier, som allerede findes derude”.